Sommer-makeover i billardlokalet!
Det færdige lokale efter sommer-makeover.
Mens mange har nydt sommerferien i solen, har en håndfuld seje billardmedlemmer brugt nogle af deres fridage på at give vores billardlokale en velfortjent kærlig hånd – og det kan ses!
Der er blevet vasket vægge, malet, taget skabe og billeder ned, og sat det hele op igen – med øje for både orden og hygge. Resultatet? Et flottere, lysere og mere indbydende lokale, som vi alle kan glæde os over i hverdagen.
Stort tak til jer, der har lagt tid, kræfter og godt humør i arbejdet!








