Tilmelding til Idrætsforeningen POSTEN
Vil du være med i fællesskabet? Udfyld formularen herunder – så vender vi hurtigt tilbage med mere info.
Sådan oplever vores medlemmer livet i klubben.
-
“Jeg spiller i klubben af flere årsager. Det er et sted hvor jeg kan komme flere gange om ugen, uden de store krumspring, der er åbent 24/7 for medlemmer.”
- Lone, bordtennismedlem
-
“Jeg ville gerne spille billard, og et Åbent hus arrangement gav mig muligheden for at opdage Posten. Det er en hyggelig klub med godt selskab og afslappet spil.”
– Jan, billardmedlem
-
“Jeg har været medlem i de sidste 3 år og er super glad for at spille bordtennis, hvilket jeg ikke kunne i forvejen.”
- Birgitte, bordtennismedlem
-
“Posten ligger tæt på, og det er nemt og belejligt. Der er gode mennesker, godt humør og en fantastisk frihed til at spille når jeg har lyst.”
– Summi, billardmedlem
-
“Jeg har været med i ca. 50 år – helt fra vi købte huset. Som tidligere forperson for POSTEN, har jeg altid nydt fællesskabet, især med kollegaer efter arbejdet. Det har altid været et samlingspunkt.”
– Søren, tidligere forperson for POSTEN
-
“Fra første dag følte jeg mig velkommen i klubben og har nu været medlem i 7 år. Jeg spiller flere gange om ugen nu, for klubben er altid åben. Jeg hygger mig og har fået dejlige venner.”
- Frank, bordtennismedlem
-
“Jeg begyndte med bordtennis, fordi det lå tæt på mit hjem. Senere kastede jeg mig også over billard. Jeg var ny i begge dele, men blev taget rigtig godt imod. Stemningen i POSTEN har altid været hyggelig.”
– Catrine, bordtennis og billardmedlem
-
“Posten er den nærmeste klub, og her er rare mennesker. Jeg sætter stor pris på friheden til at komme og gå, som det passer mig.”
– Dennis, billardmedlem
-
“Har været medlem siden 1997 og klubben er en stor del af min tilværelse - kommer der gerne mindst 3 gange ugentligt.”
– Erik, bordtennismedlem
-
“Jeg kommer her for hyggens skyld – det er et fristed, hvor stemningen er rar, og man altid føler sig velkommen.”
– Per, billardmedlem
-
“Jeg er her, fordi jeg elsker spillet og sammenholdet.”
– René, billardmedlem
-
“Jeg spiller i POSTENs billard, fordi det er tæt på, hvor jeg bor, og jeg kan komme hele døgnet rundt. Det er nemt og fleksibelt.”
– Mads, billardmedlem
-
“Spiller fordi jeg nyder det og får motion og dejligt socialt samvær.”
- Renee, bordtennismedlem
-
“Kammeratskabet, spændingen og friheden til at komme, når det passer mig – det er det, der gør Posten til noget særligt. Her møder jeg andre med samme passion.”
– Peter, formand for POSTEN Billard
-
“Efter 15 år i klubben kan jeg sige: Selv i min alder er bordtennis perfekt – det er socialt, udfordrer hovedet og skåner kroppen, samtidig med at man kan konkurrere og have det sjovt."
- Martin, bordtennismedlem
-
“En medstuderende lokkede mig med. POSTEN er et hyggeligt sted, tæt på hvor jeg bor i Valby, og jeg kan mærke, at både min forståelse og min taktik er blevet bedre.”
- Sune, billardmedlem
Lokaler
Du finder vores bordtennislokale i Baghuset på Valbygårdsvej 10A, 2500 Valby. Gå gennem indkørslen – lokalet ligger i baghuset.
Klubben er en nøgleklub – det betyder, at medlemmer selv kan låse sig ind og bruge lokalet, når det er ledigt, og det passer dem.
Lokalet er åbent 24/7, så længe der ikke er planlagte aktiviteter ifølge aktivitetsplanen.