Intern doubleturnering for alle bordtennisspillere
18 medlemmer deltog i vores interne double turnering i bordtennis lørdag den 3.januar. Birger Eckstrøm stod for planlægningen og holddannelse og sørgede for at der blev sammensat hold med både rutinerede og mindre rutinerede spillere, så alle hold var nogenlunde lige stærke. Torben James sørgede for det kulinariske med varme æbleskiver og gløgg efter kampene.
Stor tak til Birger og Torben for et fint arrangement og en hyggelig dag for alle deltagerne.